Gå til indhold

Om FjordEng

Navnet FjordEng er en hyldest til den danske natur, i særdeleshed vores hjemegn Vejle med den fantastiske Vejle Fjord og de smukke enge omkring den.

Vi opstod i 2006 som SAMA natur med produkterne blå creme og blå shampoo, som nu har henholdsvis nummer 01 og 02.

Dengang som nu er vi inspireret af naturen og dens muligheder. Vi ønsker at skabe produkter, der kan bringe både ydre skønhed og indre velvære med respekt og kærlighed til vores omgivelser.

Oldtidens græske gudinde Afrodite er vores inspiration. Hun var gudinde for kærlighed og skønhed. Hos FjordEng ser vi en dobbeltsidet betydning af begge ord, som vi desuden mener går hånd i hånd. Kærlighed er sind/sjæl og skønhed er krop/det fysiske.

Velvære har nemlig mange facetter. For os skal oplevelsen ved vores produkter være velvære i sig selv. Her taler vi ikke bare om den efterfølgende virkning af produkterne, men den umiddelbare oplevelse ved at smøre produktet på huden. Vi arbejder derfor både med konsistens og dufte for at skabe den helt rigtige oplevelse.

Vores unikke dufte er dermed nøje udviklet for at skabe en vidunderlig oplevelse allerede fra krukken åbnes.

 

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er i øjeblikket tom

Køb nu